Om os

Den digitale skrædder

NEVER ANOTHER's teknologi fungerer som en digital skrædder, der tilpasser den bøjlefrie bh til den enkelte.

Vores video tutorials guider dig i at tage 4 kropsmål. Størrelsesalgoritmen bruger disse mål til at justere designets dimensioner, så du får en fuldstændigt personlig pasform. Produktionen foregår på en digital strikkemaskine, som producerer et sømløst, 3D strikket produkt. 
Denne teknologi giver os mulighed for at tilbyde dig et personligt produkt, imens vi mindsker tekstilspild og undgår overproduktion.

Hvorfor custom fittet

Fast fashion industrien har, pga. kapitalisme, reduceret produktionen af størrelser til få, standardiserede kasser. Selvom industrien er blevet bedre til at promovere diversitet, er standardstørrelserne stadig designet til så få kropstyper, at de kun passer ca. 12% af alle mennesker.

Det gælder også for de fleste bh'er, der masseproduceres til et snævert udvalg af kropstyper. I butikkerne baseres størrelsen på blot to mål, og mange kvinder ender derfor med at acceptere en bh i den forkerte størrelse og pasform, som føles helt forkert. Det efterlader mange af os med en følelse af, at være den eneste, der ikke passer ind, fordi intet tilsyneladende er lavet til os.

NEVER ANOTHER bringer skræddersyede produkter tilbage ved hjælp af de innovative teknologier, vi har til rådighed i dag - så du får et produkt, du virkelig har lyst til at bruge.

Mission

Vores mission er at skabe custom fittede bh'er - så du, og alle andre, kan få en bh der sidder perfekt, og er behagelig at bruge.

Diversitet er kernen i vores produkter og designprocess. Ægte diversitet kræver, at produktet kan tilpasse sig den enkelte - ikke omvendt.
Det er en stor mission, og vi er lige begyndt. Vi har startet med ét design, men vi arbejder hårdt på at udvide vores sortiment, så endnu flere kan få deres egen NEVER ANOTHER bh.

Fællesskab

Ligesom vores produkter bygger på diversitet og forståelse, gør vores community det samme. Vi ønsker at opbygge et space, der kan rumme autenticitet, diversitet og sårbarhed.

I løbet af designprocessen har vi afholdt co-creation workshops, med fokus på de udfordringer kvinder møder i forbindelse med at finde og bruge bh'er - og bare dét at have bryster.

Næste skridt er at skabe inkluderende events og meningsfuldt indhold, der fremmer fællesskab og empowerment i vores community. Vi vil elske at have dig med - tilmeld dig nyhedsbrevet nedenfor, eller følg os på Instagram: @neveranother_na.

Design og produktion

NEVER ANOTHER bh'en er designet i Danmark med hjælp fra utallige workshopdeltagere, survey-respondenter og testpiloter. Vores udviklingsproces har varet 2 år og resulteret i mere end 50 prototyper, som har ført os til det rigtige design, tekstilsammensætning og funktionalitet.

Bh'en strikkes i ét stykke af vores dygtige produktionspartner i Holland, som har været en del af vores rejse og udviklingsproces fra begyndelsen.

Valget af produktionspartner er et udtryk for vores prioritering af høj kvalitet, ordentlige arbejdsforhold og ansvarlig produktion.